Simac Pastamatic

Et lille epos om min elskede pastamaskine.
Anders Matthesen siger i et af sine shows noget om mennesker, der laver sin pasta selv. Og det er ikke flatterende!
Det er nemme point at score, for hvad er logikken i at bruge tid og penge på at fremstille noget der kan købes for mindre end 10 kr.?
Jeg er sikker på, at 'Anden' dybest set vil være enig med mig i, hvorfor man selv skal lave sin pasta - for det første er han jo buddhist, og for det andet er han meget optaget af japansk kultur - altså begge udtryk for det 'komplicerede enkle'.

Man skal lave sin pasta selv, fordi det helt enkelt smager meget bedre!
Men også fordi der er meget kærlighed i, selv at fremstille sin mad fra bunden.

Jeg købte for et par år siden min pastamaskine, som kan lave alle mulige slags pasta.
Opskriften et enkel:
100 gr. durummel og et æg pr. person - tilsat en knivspids salt.
Jeg hælder ingredienserne i maskinen og lader den ælte dejen. Efter ca. 10 minutter, og når jeg synes at dejen har den rette konsistens (mere mel skal sikkert tilsættes), så åbner jeg for 'bundkarret', og dejen bliver nu presset ud i den form, jeg har valgt matrice til.
Dejen tørres på stativ, en stoleryg el.lign. og koges i højest et par minutter i rigeligt saltet vand -ingen olie i vandet!
Den er nu klar til servering med hvad man nu har tænkt sig.
Buon appetito.

Sicilien

En dejlig lille forårsferie på Sicilien har givet mig lyst og inspiration til at komme lidt videre med mine opskrifter.
Sicilien er Middelhavets største ø med et areal på over 25.000 km2 og mere end 5 millioner indbyggere - altså arealmæssigt lidt større end jylland, men stort set samme befolkning som DK.
En pudsig gastronomisk oplevelse var et besøg på restaurenten M*A*T*E'S i bjegbyen Caltabellotta- i ca. 1.000 meters højde nord for Sciacca på sydkysten.. Navnet er skrevet rigtigt, idet der er tale om en forkortelse af: Museo Delle Antiche Tradizioni Enogastronomische Siciliane.
På billedet ser man den endog meget diskrete indgang til restauranten.

Der var ikke noget med menukort, tjeneren kom blot og satte tallerkener foran os- så vi vidste ikke, hvad vi ville få at spise, hvormeget eller hvad det kostede!

Det viste sig, at vi fik 6 retter og med en flaske vin, vand og kaffe løb det op i 60€ - ikke dyrt for dette fantastiske måltid.

Forretten bestod af lokale småretter, såsom oliven, friskost, gedeost, pølseskiver, små stykker krydret æggekage, caponata di melenzane(stegt aubergine) og det dejligeste brød med sesam.

Så kom der en risotto med asparges, efterfulgt af en pastaret med bl.a. skinke. Så kom der svinekød og noget oksekød kogt i rødvin og det hele sluttede med cannoli.

Sikke et måltid.

Vinen var selvfølgelig lokal og godt kraftig.

Velkommen

Du sidder nu og læser min blog.
Det måtte jo komme.
Vi lever i en tid hvor selvfortællingen og -ikke mindst- selvpromoveringen er i højsædet.
Det er ikke længere nok med " fifteen minutes of fame" - nu skal vi være på hele tiden og det skal være mig, mig, mig.
Så selvfølgelig skal jeg da også udbrede mig med ligegyldigheder her i cyberspace.

Når jeg har haft gæster, som gerne snart måtte fise af, har jeg har altid truet med at vise mine lysbilleder fra min Interrailtur i '76 - dette kan nu blive virkelighed - til et meget større publikum - og uden at I kan gøre en skid ved det.

Ellers er en af mine store interesser jo madlavning - heldigvis kan man ikke se det på mig - og derfor vil jeg her dele opskrifter med ligesindede.
Opskrifter jeg har tyvstjålet og opskrifter jeg selv har "udviklet" på.
Og overskriften skal bare være:
MAD JEG KAN LI'

Stay tuned

Mvh
Bo