Pizza

Jeg har eksperimenteret rigtigt meget med pizza hen over årene.

Min første pizza fik jeg i Hadsten i 1.G og det var Karsten (dyrlægens søn) der introducerede mig til dette stykke af himlen.

I mange år lavede jeg den klassiske "danske Pizza": tyk bund, i bradepande og dænget til med fyld og den værste fejl: osten på til sidst!

Efter flere besøg i Italien (primært Toscana - men jeg så for alvor lyset i Rom), gik det op for mig, at hemmeligheden er ENKELTHED. Eller som som Leon Wilkinson fra Lynyrd Skynyrd kalder det: The Complex Simplicity. Leon snakkede godt nok om sydstatsmusik, men jeg hapser den altså lige.

1. Det handler rigtigt meget om råvarer
2. Det handler rigtigt meget om processen
3. Det handler rigtigt meget om at turde holde det enkelt.

Råvarer
Mel er ikke bare mel!
Mel indeholder protein og har også forskllig bageevne. Hvis ikke man vælger at bruge Finax's elastiske pizzamel, så skal man gå efter en meltype med højt proteinindhold- allerhelst på mindst 12% (eller gram pr. 100 gr.).
Olie
Brug altid oliven jomfruolie
Skinke
Jeg bruger altid Parmaskinke eller endnu bedre: skinke fra San Daniele, som nogen synes er bedst.

Processen
En pizzadej skal æltes rigtigt længe - jo længere jo bedre!
Hvis du vælger at koldhæve, så brug kun ganske lidt gær - højest 1/5 af en pakke og lad dejen være noget fugtig.
Ælt den gerne på maskine. Det der sker er, at i æltningen dannes der gluten- det kan du se ved at dejen bliver "lang". Når man trækker dejen ud, skal man kunne se nogle lange strukturer- det er gluten.
Rul pizzaen rigtigt tyndt ud - der er forskellige skoler mht. tykkelsen, men jeg holder mest af den meget tynde.
Bag den på en pizzasten ved den højeste temperatur din ovn kan mestre. I en rigtig træfyret pizzaovn er temperaturen jo langt over 300 grader. Det er vigtigt, at stenen er i ovnen et godt stykke tid, så den akkumulerer varmen. Om det er varmluft eller alm. varme, tror jeg er en smagssag. Jeg bruger varmluft, men skal eksperimentere noget mere med alm. varme - så kan det være, at jeg skifter mening.

Fyldet
Jeg holder mest af den helt klassiske: Pizza con prociutto di Parma e ruccola
På bunden smøres et tyndt lag tomatsovs og der lægges godt med revet ost på og pizzaen kommes i ovnen. Den bages til kanten begynder at blive sort! Når pizzaen kommer ud lægges der parmaskinke på og der drysses med oregano. Der sættes hvidløgsolie og frisk ruccola på bordet - så kan man selv komme på i de mængder man selv synes.

Billede kommer snart