Skaldyrssalat med osteflager

Her er en opskrift med variationsmuligheder - det er egentlig ideen med osteflagerne, der er det bærende.
Ideen har jeg tyvstjålet fra min bonusmor Lillian, som altså har lånt den af min dejlige svigerinde!






Osteflager:
Riv fint oste af typen Parmeggiani , Grana Padano og/eller Pecorino. Det skal være "hårde" oste.
Blandt lidt tørret oregano i og lav tynde flager på et stykke bagepapir - de skal være ca. 10 cm. i diameter. Beregn 2 flager pr. portion.
Bag dem ved 180 grader indtil de er gyldne. OBS: gå ikke langt væk, det går hurtigt. Lad dem køle på papiret på en rist.
Så ser de sådan her ud:

 
 
Jeg plejer at lave en skaldyrssalat med f.eks. rejer, krebsehaler, krabbekød, enten enkeltvis eller en blanding - lad dit humør, din pengepung eller din smag afgøre det.

Dressing:
1 ½ dl. Creme Fraiche 18%
Mayonaisse - IKKE let- så kan man sgu da ligesågodt undlade (rør måske selv en mayo), mængde efter behag
Meget fint hakket skalotteløg
En skefuld Dijonsennep
En skefuld tomatkoncentrat
Et skvis Worchestersauce (det giver et godt pift til smagen- men brug kun lidt)
Saften af en ½ citron
Finthakket frisk dild
1 teskefuld sukker
Salt og peber
Paprika (måske røget paprika)
Rør det hele sammen og lad det trække et par timer i køleskabet.

Tilsæt skalkræene og rør det forsigtigt sammen.
Jeg plejer at hakke halvdelen af dyrene, så man får en mere kosistent salat.

På en tallerken lægges en osteflage og på et leje af f.eks. roccola og tyndtskåret tomat lægges skaldyrssalaten. Der afsluttes med en osteflage.
Der pyntes med f.eks. purløg, citron, chili i meget fine strimler, samt hele store rejer.

 

1 kommentar:

  1. Det er en oplysende opskrift, rart du kan stjæle lidt fra din bonusmor, som har fået den fra hendes svigerdatter. Fortsæt med din blog, jeg vil følge den med glæde.
    Bertrams fritime

    SvarSlet